PORTUGAL 2025 - 1. rate

Antal tilmeldte: 0/20 Pris: 2000 DKK Lokation:
Loule
0 Algarve
Dato:
30-07-2025 06:00
06-08-2025 23:30
Sidste frist for tilmelding:
20-12-2024
Instruktør: Mikael G. Lauridsen
Beskrivelse

Sol, sommer og trampolin…

Lyder dette som den bedste sommer for dig, så læs videre!!!

 

Københavns Trampolinklub har en lang tradition for at tage på sommertræningslejr i Loulé, Algarve, Portugal – den fortsætter selvfølgelig!

Turen er en unik mulighed for at udvikle sig som trampolinspringer, med 1-2 træningspas om dagen. Dette sker hovedsageligt med kendt(e) dansk(e) træner(e), men vi har derudover mulighed for sparring, med nogle af Europas bedste instruktører. Turen har naturligvis fokus på trampolin og træning, men det er også en social tur, hvor der er mulighed for at møde andre trampolinentusiaster, springere og trænere fra hele Europa.

Ud over masser af trampolintræning, vil der desuden være muligheder for forskellige vandaktiviteter. Vi har adgang til det lokale vandsportsanlæg. Det ligger lige ved siden af den skolen vi bor på – der er ikke nogen bedre følelse end at kaste sig i poolen efter 2 timers intensiv træning i 30 graders varme. Derudover tager vi på udflugt til et gigantisk vandland.

Der er ingen krav til dine evner i trampolinen hjemmefra, men det forventes at du tager med, fordi du ønsker at udvikle dig og har lyst til at træne for at opnå dette.

Da det er en tur med fokus på træning og vi vil være en del af en stor gruppe atleter af varierende alder fra mange lande (kulturer), er det nødvendigt at have struktur i forhold til hvor og hvornår. Derfor forventes det, at deltagere naturligvis forstår at overholde simple regler om almindelig god opførsel – jo bedre den enkelte er til at overholde dette, jo lettere er det at have løse og frie rammer, til fordel for alle…

Vi flyver til og fra Faro, og bliver kørt det sidste stykke til Loulé. I Loulé går vi mellem skolen og hallen (ca. 400m), eller når vi skal ned i byen og handle.

 

Data og fakta om turen:

Hvor:              Loulé - Algarve, Portugal

Hvornår:        30. juli - 6. august 2025

Pris:               kr. 8.100,00 – som betales af 4 rater. Tilmelding forpligter ikke til deltagelse, men

                        allerede betalte rater kan ikke refunderes, da de er betalt videre.

  1. rate – 2000kr. - betales ved tilmelding
  2. rate – 2000kr. - senest 28. februar 2025
  3. rate – 2000kr. - senest 31. marts 2025
  4. rate – 2100kr. – senest 30. april 2025

PS.: Prisen er alt andet lige - da vi ikke bestillerne flybilletterne før sidste rate er betalt, kan uforudsete hændelser få prisen til at stige.

Hvem:             Alle springere, som brænder for at blive bedre til at springe i trampolin. Det endelige antal pladser kommer an på hvor mange trænere, der har tid og lyst til at tage med.

Tilmelding:     ASAP via event – efter devisen først til mølle. (senest 20. december 2024)

 

Hvis I sidder tilbage med spørgsmål, er I velkomne til at kontakte mig – jeg er altid i GMC på onsdage 16.00 -20.00, hvis man ønske at snakke ansigt til ansigt.

Med venlig hilsen

Mikael Lauridsen

Københavns Trampolinklub

 

Mail: m.g.lauridsen@gmail.com

Tlf.: 61 71 53 23

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt info

Disse informationer er krævet til at gennemføre online betalinger i henhold til de nye EU regler for sikker online betaling (3D secure). Læs mere omkring dette her.

Pris: 2000 DKK


Mikael G. Lauridsen

Instruktør

Vores sponsorer