Udførelsesbedømmelse
Udførelsesdommerne giver 1 point for hvert gennemført, perfekt spring. Det vil sige, at en øvelse på 10 spring har en maksimumkarakter på 10,0.
For hvert spring trækker dommerne tiendedele fra, når springet ikke er perfekt. Fradragene kan være fra fra 0,0 til 0,5 point for hvert spring. Der er en lang række begrundelser for fradrag. Faktisk er der så mange, at en begynderspringer ville få maksimalt fradrag for alle spring, hvis alle begrundelserne skulle bruges. Det kan selvfølgelig ikke gå, så derfor fokuserer dommerne på nogle fejl frem for andre i begynderstævner. Jo ''finere'' konkurrence, desto flere begrundelser bruger dommerne.
Blandt begrundelserne for at lave fradrag er:
- Bøjede fodled - fradrag 0,1-0,3
- Bøjede knæled, når benene skulle være strakte - fradrag 0,1-0,3
- Bøjet hofte, når hoften skal være strakt - fradrag 0,1-0,3
- Åben hofte, når hoften skal være bøjet - fradrag 0,1-0,2
- Landing væk fra midten af trampolinen - fradrag 0,1-0,3
- Tab af højde gennem øvelse - fradrag 0,1-0,3 for hvert spring, der er under højden i første spring.
- Manglende udretning af salto (saltoen skal være strakt sidste ca. 60°) - fradrag 0,1-0,2
- Manglende markering af sammenbøjet spring (hænderne skal fatte lige under knæene) - fradrag 0,3
- Armene er ikke strakte og holdes ikke ind til siden - fradrag 0,1-0,2
Dertil er der fradrag efter sidste spring. Dels for ikke at stå stille, for at falde på trampolinen, for at ramme kantpuder, eller for ligefrem at falde ud af trampolinen.
I praksis noterer dommerne fradrag for hvert spring, kamplederen fortæller hvor mange spring, der er godkendt, dommerne trækker deres fradrag fra den maksimale karakter. Og endelig viser dommerne karaktererne.
Udførelsesbedømmelse er - trods de faste begrundelser for at give fradrag - subjektiv. Der er derfor flere udførelsesdommere - i ''vigtige'' konkurrencer 5 og i mindre vigtige 3. Højeste og laveste karakter kastes bort og de midterste lægges sammen (eller, hvis der kun er 3 dommere, ganges med 3). Resultatet er udførelseskarakteren.
Vanskelighedsbedømmelse
I modsætning til udførelsesbedømmelse, er vanskelighedsbedømmelse en eksakt bedømmelse. Der er 1-2 vanskelighedsdommere - afhængigt af, hvor svære spring, der forventes ved den pågældende konkurrence. Hvis der er 2, hjælper de hinanden - der gives kun én vanskelighedskarakter.
- Hver kvart salto giver 0,1 point
- Hver halv skrue giver 0,1 point
- Hver hel salto giver en bonus på 0,1 point
- Hver hel salto (dobbeltsalto eller mere) giver en bonus på 0,1 point, når den udføres hoftebøjet eller strakt
- Hver hel salto uden skrue giver en bonus på 0,1 point, når den udføres hoftebøjet eller strakt
Der er så nogle ekstra regler - bl.a. kræves at hvert spring er forskelligt. Hvis et spring gentages, opnår springeren ikke karakter for gentagelsen.
Vanskelighedsdommerne noterer vanskelighedskarakteren for hvert spring og lægger karaktererne sammen. Resultatet vises som vanskelighedskarakteren.
Synkronbedømmelse
I synkronkonkurrencer er det et krav, at springerne lander samtidigt. Synkrondommerne kontrollerer dette og kan ligesom udførelsesdommerne give hvert spring karakteren 1,0 med et fradrag for manglende synkronitet på 0,1-0,5.
Der er 3 synkrondommere, og ligesom med udførelseskaraktererne bortkastes højeste og laveste karakter.
Midterste karakter ganges med to og er synkronkarakteren.
Beregning af resultat
Karakteren for én runde er summen af udførelseskarakteren, vanskelighedskarakteren og (i synkronkonkurrencer) synkronkarakteren.
Karakteren for hele konkurrencen er igen summen af karaktererne for de enkelte runder.